Vandreture i Friskvind 2022

Så er datoerne for dette års vandreture i de 5 landsbyer i Friskvind fastlagt. Ligesom sidste år bliver der afmærket en kort og en lang rute, som man kan gå fredag, lørdag eller søndag.

Datoerne er som følger:

  • 14.4 – 18.4 (påske) i Velling
  • 20.5 – 22.5 i Lem
  • 4.6 – 6.6. (pinse) i Stauning
  • 1.7. – 3.7. i Dejbjerg
  • 5.8 – 7.8. i Højmark
    Vandreture den 5.-7. august 2022 fra kl. 8-18 – Højmark

    Turene går weekenden den 5.-7. august fra Nymøllevej ved Højmark.

    Du kan vælge den blå markerede rute, som er ca. 8 km, eller, den røde rute, som er ca. 3,5 km.

    Turen går gennem skov, marker, – ved bæk og sø og masser af skøn natur.

    Parkering er ved Nymøllevej 11, Lem st. (pr. 6950 Ringkøbing) (v. Else Green ) – Begge ture starter ved Nymøllevej 8 (gennem Jeppe og Andrea Jørgensens have ca. 150 m fra parkeringspladsen). Der er sat et ”beach flag” op, hvor ruterne starter. (begge ruter starter og slutter samme sted)

    På parkeringspladsen står 2 spande. For at vi kan følge lidt med i, hvor mange der går turene, vil vi gerne om i smider en sten fra spand 1 i spand 2 for hver person der er med på turen.

    Vi håber rigtig mange har lyst til at gå turen – enten den røde eller blå. Tag din ven, veninde, nabo eller familie med på en pragtfuld tur i området omkring Nymølle ved Højmark. En del af turen er på privat grund, så det er kun disse 3 dage der er mulighed for at gå turen.

    PS: turene er ikke barnevognsvenlige.

Vi håber, at rigtig mange igen i år har lyst til at komme ud og nyde vores pragtfulde og meget forskelligartede natur i de fem sogne.