Hvad skal FRISKVIND være fremover? Hvad skal vi arbejde for – og hvordan kan samarbejdet på tværs af vores landsbyer fortsat skabe værdi i området?
Det har vi brug for jeres input til.
Derfor inviterer vi til foreningsaften den 8. oktober kl. 18.00–21.30 hos Gaardbageren i Højmark.
Vi håber på en aften med gode snakke om vores område, de udfordringer og muligheder vi ser – og ikke mindst om, hvordan vi kan styrke samarbejdet på tværs af foreninger og sognegrænser. Det skal både være en aften med plads til dialog, nye idéer og værdifuldt netværk.
Vi begynder med lidt let at spise, så tilmelding er nødvendig.
På programmet er også en ultrakort generalforsamling – fordi den skal vi jo have 😉 – men aftenens absolutte hovedfokus bliver:
FRISKVIND 2.0 – hvad skal vi sammen skabe fremover?
Vi håber, at rigtig mange har lyst til at være med – og meget gerne mindst én repræsentant fra hver forening i FRISKVIND. Jeres input er vigtige, hvis vi fortsat skal udvikle et stærkt og værdifuldt samarbejde på tværs af vores fem landsbyer.
Invitationen herunder er sendt til forpersonerne i klyngens foreninger, men send den meget gerne videre til resten af bestyrelsen, udvalg og andre, som har lyst til at bidrage til fremtidens FRISKVIND. Alle er velkommen.
Vi håber, I vil være med – FRISKVIND 2.0 skal skabes sammen.
Download invitationen